0
0,00 kr. 0 enheder

Ingen varer i kurven.

Om Boatie

For mere end 20 år siden var der to unge, fattige fyre der var ude på sjov. De var gode havne krejlere, og efter at have snakket om hvordan de fik det bedste ud af sommeren over et par øl blev de enige om at hvis man nu lige tog den gamle hjørnesofa der stod ovre i hjørnet, og smed den ned på den gamle tømmerflåde der aligevel lå nede i havnen og satte den gamle påhængsmotor på kunne det måske blive ret sjovt.

Det blev sjovt. De sejlede rundt i den hver eneste sommer med venner, bekendte, familie, hunde, og de kærester de fik fordi den sejlende sofaflåde var så populær.

Efter 20 år er der kommet børn, villa og ølvom til. Kæresterne er blevet til konerne, og øllerne er blevet til Cafe Latterne, men tømmerflåden; Den eksisterer endnu. Den har fået skiftet sofa et par gange, og er blevet nødtørftigt repareret flere gange end ungerne er vågnet om natten. Selvom den ikke sejler så meget som den gjorde dengang den delte havnen med coastere, Norgesbåde og kæmpe pramme kan man stadig se den sejle forbi en sjælden gang når de gamle drenge kommer ud for at nyde sommeren.

Som du kan se på billedet har havnens orignale sofaflåde efterhånden en del patina.
En dag for et par år siden var jeg med på en af de ture. Det var simpelthen det hyggeligste jeg nogensinde havde været med til. Så jeg spurgte om de havde noget imod at jeg byggede min egen sofaflåde og begyndte at leje den ud. Det havde de det fint med, og som sagt så gjort. Året efter stod Donna Summer klar, og boatie var født.

Ved det kommende VM i dårlig timing forventer jeg at vinde, for 3 måneder efter at jeg startede boatie kom der en global pandemi der resulterede i at der ikke rigtig var nogen der synes det var et hit at sidde tæt i en sofagruppe sammen med 10 andre mennesker. Når det overhovedet var lovligt at være så mange mennesker samlet i en sofa.

Mens det stod på brugte jeg tiden på at forbedre konceptet, finde de påhængsmotorer der larmer mindst (Honda...), kæle om oplevelsen, finde den helt rigtige dimension til flåderne, tænke over designet, og meget andet godt. Det viste sig i sidste ende at Covid 19 gjorde at boatie nu har en af de bedste oplevelser på vandet i København. Jeg har brugt to år, hvor der alligevel ikke rigtig var nogen kunder, til at få nusset, plejet og passet konceptet så det nu er endt som en helt fantastisk oplevelse.

Det resulterede i Cocktail, som er et 80'er brag af en hyggebombe der virkelig kan sejle folk med stil rundt i havnen.

Nu er det blevet en rigtig virksomhed, komplet med anpartskapital, forsikringer, besejlingstilladelser og revisor. Men vi prøver stadig at holde den orignale ånd. Selvom der er helt styr på det må det gerne være lidt håndholdt, og lidt anderledes. Lidt sjovt, lidt uformelt, lidt afslappet. Vi er allesammen venner på sofaflåderne.

Nu er der kommet flere flåder til, men vi er gør meget for at holde liv i den originale ide der startede med to glade fyre på en tømmerflåde for 20 år siden. Det skal være sjovt.

Book
din tur nu

Få en uforglemmelig tur gennem Københavns kanaler
BOOK TUR NU
cartmenu linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram